Velkommen til vores hjemmeside.

Hundslev Vandværk

Hundslev Vandværk

Hundslev Vandværk har leveret vand siden 1912, i første omgang til beboerne i Hundslev.

Det nuværende vandværk blev bygget i 1966, og vi leverer nu vand til Hundslev, Asserballe Station, Skakkenborg, Gundstrup m.v.

 

Vandforbruget er faldet gennem mange år, dels på grund af mindre dyrehold og dels gennem mindre forbrug i de enkelte husstande. Der blev i 1980’erne udpumpet omkring 80.000 m3 pr. år. Den årlige udpumpede mængde udgør nu ca. 28.000 m3.

 

Vandet er generelt af god kvalitet. Der er dog et ret højt kalkindhold på over 22. Dette kan have indflydelse på hvor ofte kaffemaskiner, vaskemaskiner m.v. skal afkalkes og hvor meget sæbe, der skal bruges. Om muligt bør maskiner indstilles efter vandets hårdhedsgrad.

 

Der er den 2. nov. 2022 foretaget udvidet analyse af vandet. Analysen viser, at der ikke er spor af PFAS-forbindelse i drikkevandet.

Bestyrelsen

 


Seneste nyt

Generalforsamling den 16.3.2023 på Notmark Gl. Skole

På generalforsamlingen var der genvalg på alle bestyrelsesposter.  Bestyrelsen konstituerede sig med uændret fordeling af poster.

Takstblad 2023

Det godkendte takstblad for 2023 under fanen Takstblad

Del siden